Når bogstaverne ikke giver mening – min rejse som mor med et barn, der har kæmpet med læsningen

Min søn sad der med bogen foran sig, øjnene løb over linjerne, men ordene gav ikke mening. Jeg kunne se det på ham. Frustrationen. Ordene ville ikke sidde fast, lydene gav ikke mening, og læsningen føltes som en uovervindelig kamp.

Jeg har to børn. Min datter i 0. klasse elsker at læse. Hun leger med bogstavernes lyde, sammensætter dem, finder glæde i at opdage nye ord. Hun er nysgerrig og ivrig, og jeg ser, hvordan læsning åbner en hel verden for hende. Men sådan har det ikke været for min søn. Min søn går i 4. klasse nu, og lige siden han begyndte i skole, har læsning været en kamp. Bogstavernes lyde ville ikke bide sig fast, og vi har trænet og trænet derhjemme. Mens jeg så andre børn suse igennem deres første bøger, måtte vi kæmpe os igennem hvert eneste ord ofte med vrede og frustrationer.

Jeg har spurgt mig selv så mange gange: Gør jeg nok? Burde jeg gøre noget andet? Han er ikke testet ordblind, men jeg har set, hvordan læsningen har været en byrde for ham og en daglig kamp hjemme.

Men så skete der noget.

Vi begyndte at arbejde med morfemer – sprogets små byggesten. I stedet for at kæmpe med enkeltbogstaver og lyde, begyndte vi at fokusere på ordets dele: Rodmorfemer, forstavelser, endelser. Han begyndte at genkende mønstre. At forstå, hvordan ord var bygget op. At kunne knække de lange ord, som før virkede uoverkommelige.

Det var som at give ham et nyt sæt briller – en måde at se ordene på, som gav mening for ham. Han tænker logisk og matematisk, og hans hukommelse arbejder bedst med mønstre og visuelle ordbilleder. Derfor blev morfemer den metode, der endelig fik brikkerne til at falde på plads.

Hvis du har et barn, der kæmper med læsning, så ved jeg, hvordan det føles. Du er ikke alene. Og vigtigst af alt: Dit barn er ikke alene. Der findes veje, der kan gøre læsning lettere – uanset om dit barn er ordblind, har fonologiske vanskeligheder eller bare har brug for mere tid til at knække læsekoden.