Hvilken betydning har læsehastigheden for læseprøven til afgangsprøven i 9. klasse? Og hvad gør elever med ordblindhed, når de skal lyttelæse?
De sidste dage har jeg undervist elever fra 8. og 9. klasse, der er udfordret med læsningen. Det er især læsehastigheden, som gør, at de ikke kan nå at læse alle teksterne i en læseprøve.
Jeg forstår dem godt, for de skal læse meget hurtigt og samtidig også forstå det, som læses. Årsagen til at læseprøven er estimeret til 30 min. begrunder Børne- og undervisningsministeriet:
→Læseprøven består typisk af fem forskellige teksttyper med ca. 4.000-4.500 ord i alt.
→Teksterne har en varierende sværhedsgrad og varierende lixtal (lixtal fortæller fx. noget om, hvor svær teksten er at læse)
→Teksterne og tiden til prøven er valgt ud fra bl.a. to vigtige ting:
At elever i 9. klasse i gennemsnit vil kunne læse tekster, der svarer til deres aldersgruppe, flydende og med god forståelse med omkring 250 ord pr. minut
At elever i 9. klasse i gennemsnit vil kunne læse tekster med nyt fagligt indhold med omkring 170 ord pr. minut.
Hvis elever igennem skoletiden ikke har fået læsetrænet hver dag, og derfor ikke er stabile læsere, så vil det være svært at nå igennem alle teksterne. Det fik mig til at reflektere over, hvor hurtig en hastighed elever med ordblindhed skal kunne lyttelæse for at nå igennem alle teksterne. Så sammen med både ikke-ordblinde elever og elever med ordblindhed afprøvede vi, hvor hurtigt, som de skulle læse og lyttelæse for at nå igennem alle 5-6 tekster i en læseprøve. Alle seks elever var udfordret på læsehastigheden, så de har alle fået tekster med hjem til at træne læsehastigheden. Det gøres ved gentaget læsning, hvor eleverne læser de samme tekststykker flere gange.
Det var tydeligt at se, at den teksttype, som eleverne brugte mest tid på og fandtes sværest var opinionsteksten (kronik, læserbrev, klumme). Det har fået mig til at gå i tænkeboks, fordi måske bliver der ikke arbejdet nok med den type af tekster i skolen helt fra indskolingen, og det er nok heller ikke den slags tekster, der bliver læst mest af derhjemme.
Ofte opfordres eleverne til at læse skønlitterære tekster som frilæsning. Jeg tænker dog, at de lige så godt kunne læse blogs, kommentarfelter på de sociale medier, anmeldelser af bøger eller film eller andre tekster, hvor der argumenteres. Som forældre kan du understøtte dit barn ved at være nysgerrig på det læste og samtidig snakke om, hvad det betyder at argumentere. Du kan også selv finde et emne og lave argumenter for og imod sammen med dit barn. Et emne, som jeg altid har brugt, og som jeg tror de fleste er enige med mig i er Saml nu den hundelort op!
Flydende læsning eller måske flydende lyttelæsning?
Men hvad gør man så, når elever med ordblindhed skal lyttelæse og øge deres hastighed?
Som det første er det vigtigste at finde ud af udgangspunktet for den enkelte elev. Det gøres ved at finde den hastighed, som eleven kan lyttelæse til og stadig forstå indholdet. Herudover kan stemmen have en betydning for lytningen og markering i teksten kan også for nogle være en støtte. Elever med ordblindhed har også mulighed for at bruge genvejstaster som CTRL-F til at søge i teksterne og have skærmopdeling med spørgsmål og tekst ved siden af hinanden.
Derfor er det vigtigt, at elever med ordblindhed får trænet strategierne og også får en bevidsthed om, hvor længe de er om at løse de forskellige tekster i læseprøven. Måske vil nogle elever kun være 3-4 minutter om at løse en multimodal tekst, hvor de kan søge med CTRL-F i teksten, hvilket frigiver tid til de andre tekster.
Herudover skal de finde ud af, om de er nødt til at træne at lytte til en hurtigere hastighed for at nå igennem alle teksterne i en læseprøve. Min elev har fået til opgave at træne lyttelæsning hverdag i 20 min. og herefter genfortælle til en forældre, hvad teksten handler om for at tjekke forståelse. Når eleven føler sig sikker på hastighedsniveauet øges det langsomt, men stadig så forståelsen kan følge med.
Jeg er imponeret over, hvor hurtigt nogle elever med ordblindhed kan lytte og samtidig forstå indholdet, men alt kan lade sig gøre med den rette støtte og træning.
