Børn og unge med ordblindhed fortjener også en god skolegang

– Privatundervisning og skoletilbud–

  • Til forældre: Privatundervisning for ordblinde børn

    Er du forælder til et barn med ordblindhed, der har brug for ekstra støtte til at få styrket selvtilliden, opnå faglige fremskridt eller kunne deltage i undervisningen på lige fod med klassekammerater?

    Jeg tilbyder privatundervisning både fysisk og virtuelt med fokus på at styrke dit barns læse- og skrivefærdigheder ved brug af læse- og skriveteknologi (LST) samtidig med, at vi arbejder med at opbygge troen på egne evner.

  • Til skoler: Bliv en mere ordblindevenlig skole

    Ønsker din skole at blive mere ordblindevenlig og tilbyde bedre støtte til elever med ordblindhed?

    Jeg hjælper skoler med at implementere en ordblindevenlig undervisning gennem kurser, vejledning og sparring. I samarbejde med skolerne arbejder jeg med at integrere læse- og skriveteknologi (LST) i undervisningen og skabe et læringsmiljø, hvor de ordblinde elever får de bedste muligheder for at lære og udvikle sig.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Camilla Juul Jensen, jeg er født i 1986, gift med Frederik og bor i Hørsholm. Sammen har vi to børn, Esther og August.

Jeg brænder for at sikre ordblinde elever de samme muligheder for deltagelse i undervisningen som deres klassekammerater. Min tilgang bygger på anerkendelse og forståelse for, at mange ordblinde elever kan have lavt selvværd. Jeg fokuserer på ros og små skridt, der langsomt hjælper eleverne med at opnå succes og opbygge troen på deres egne evner.

Jeg har en særlig evne til hurtigt at skabe tillid hos både elever og forældre. Jeg skaber et trygt og nærværende læringsmiljø, hvor eleverne føler sig set og støttet. For mig er den gode relation i undervisningen grundlaget for, at eleverne får mod på at lære og udvikle sig.

  • Camilla har været ordblindelærer for min nu 18-årige søn (nu 2.g) siden 7.kl. Det har været fuldstændig afgørende for både hans skolegang men også for hans selvforståelse og tro på egne evner. Uden Camilla, tvivler jeg på, at Gustav i dag ville være gymnasieelev og stortrives på HTX.

    Kristina (mor til Gustav, 2.G)

  • Camillas undervisning har ikke kun givet vores søn dybdegående kendskab til programmer til at kunne læse og skrive på computeren, men også ham en større selvtillid i forhold til at kunne håndtere bøger og tekst tiltrods for hans ordblindhed.

    Gitte og Lars (Forældre til Silas, 5. klasse)

  • Camilla har gennem flere år arbejdet målrettet med skolens ordblinde elever og har opnået stor erfaring i at støtte dem i deres læring. Med en anerkendende tilgang og en stærk tro på, at alle kan udvikle sig, skaber hun et trygt og motiverende læringsmiljø. Camilla er desuden i løbende dialog med både elevernes forældre og lærerne, hvor hun tilbyder sparring og støtte for at sikre en helhedsorienteret indsats.

    Maiken (skoleleder, Lyngby Friskole)

  • Camilla har hjulpet vores datter, Ella, rigtig meget med at blive fortrolig med sine IT-værktøjer. Camilla har været god til at skabe et trygt og hyggeligt læringsmiljø, hvor de ordblinde elever har kunnet lære tingene i deres eget tempo. Som forældre har vi også altid haft god kommunikation med Camilla.

    Andreas og Charlotte (forældre til Ella, 8. klasse)